Dårlige Råd

Dårlige Råd er en uhøjtidelig og energisk mellemfinger til idéen om, hvad den moderne mand bør være – leveret med humor, selvironi og en moderne fortolkning af garage rock.

Med tårnhøjt tempo og en smittende energi på scenen præsenterer bandet en eksplosiv blanding af garage rock, punk, post-punk og surf rock. Deres skarpe tekster og intense lydunivers stiller sig kritisk over for de dårlige råd, vi alle kender fra hverdagen – og de gør det med en attitude, der både provokerer og underholder. 

Med base i Aarhus og et lovende 2025 forude er Dårlige Råd klar til at sætte deres præg på livescenerne i det kommende år.